Hvordan var det egentlig at tjene og bruge penge i dine bedsteforældres tid? Hvor meget fik man udbetalt for en uges arbejde, og hvad rakte lønnen til, når husholdningen skulle forsynes, huslejen betales og der måske skulle være lidt tilovers til fornøjelser eller opsparing? Tiderne har ændret sig markant, ikke bare hvad angår indkomst, men også i forhold til hvad pengene kunne række til i dagligdagen.
I denne artikel tager vi dig med på en rejse tilbage i tiden, hvor vi undersøger arbejdsliv, lønninger og leveomkostninger i det 20. århundrede. Vi ser nærmere på, hvordan hverdagsbudgettet blev balanceret, hvad varerne kostede, og hvor meget der var tilbage til fornøjelser, når de faste udgifter var betalt. Samtidig kigger vi på, hvordan inflation og økonomiske forandringer påvirkede pengenes værdi – og på den måde også livsvilkårene for tidligere generationer.
Måske får du et nyt blik på, hvor langt dine egne penge rækker – og på, hvordan økonomien har formet både hverdag og drømme for dem, der levede før os.
Arbejdsliv og lønninger i gamle dage
I dine bedsteforældres tid så arbejdslivet ganske anderledes ud end i dag. Mange havde lange arbejdsdage, hvor man ofte begyndte tidligt om morgenen og først sluttede sent på eftermiddagen.
Det var almindeligt at arbejde seks dage om ugen, og ferier var korte eller ikke-eksisterende. Lønningerne var generelt lave sammenlignet med nutidens standard, og for mange familier var det nødvendigt, at både mænd, kvinder og endda børn bidrog til husholdningsøkonomien.
Arbejdspladserne var ofte fysisk krævende, for eksempel på fabrikker, i landbruget eller som håndværkere.
Du kan læse meget mere om hvad var pengene værd her
.
På https://teamhansen.dk/ kan du læse meget mere om hvad var pengene værd.
Der var stor forskel på, hvad folk tjente, afhængigt af deres erhverv og social status. Mange arbejdere måtte nøje prioritere, hvordan lønnen blev brugt, og selv små udsving i indkomsten kunne mærkes i hverdagen. Samtidig var der færre rettigheder og sikkerhedsnet, så sygdom eller arbejdsløshed kunne ramme hårdt. Alt i alt var arbejdslivet præget af slid, men også af sammenhold og stolthed over at kunne forsørge familien.
Hverdagsforbrug og priser på varer
I dine bedsteforældres tid så hverdagsforbruget meget anderledes ud end i dag. Mange familier levede mere sparsommeligt, og indkøbene bestod hovedsageligt af basisvarer som rugbrød, kartofler, smør og sæsonens grøntsager – eksotiske frugter og specialiteter var forbeholdt særlige lejligheder.
Priserne på varer virkede lave sammenlignet med nutidens, men set i forhold til lønniveauet var selv dagligvarer ofte en stor post i budgettet.
Eksempelvis kunne et kilo kaffe eller et par nye sko være en betydelig udgift, som krævede omtanke og måske opsparing. Mange købte ind hos den lokale købmand eller på torvet, hvor varerne ofte blev solgt i løs vægt, og emballage var en sjældenhed.
Forbrugsmønstrene var præget af nøjsomhed og genbrug – man smed sjældent noget ud, og selv gamle klude og flasker blev brugt igen. Alt i alt var hverdagsforbruget tilpasset en tid, hvor man skulle få pengene til at række længere, og hvor hver krone talte i det daglige regnskab.
Boligudgifter og hjemmets økonomi
Boligudgifter fyldte en stor del af husholdningsbudgettet i dine bedsteforældres tid, men de var ofte væsentligt lavere målt i kroner og øre end i dag – til gengæld havde familierne også færre kvadratmeter at gøre godt med, og boligerne var mere beskedne indrettet.
Mange boede til leje, mens ejerbolig først blev almindeligt for flere danskere efter 1950’erne.
Huslejen kunne for eksempel udgøre mellem en fjerdedel og en tredjedel af indkomsten, og det var ikke ualmindeligt, at flere generationer delte husstand for at spare på udgifterne.
Samtidig var udgifter til varme, el og vand lavere, dels på grund af mindre forbrug, dels fordi mange hjem stadig var uden centralvarme og moderne bekvemmeligheder. Hver krone blev vendt, og det var nødvendigt at planlægge nøje, så der var råd til både mad, tøj og tag over hovedet – hjemmets økonomi var ofte et fælles anliggende, hvor alle bidrog, og hvor sparsommelighed var en dyd.
Fritid, fornøjelser og opsparing
I dine bedsteforældres tid var fritid og fornøjelser ofte mere beskedne og enkle end i dag, og mulighederne var tæt knyttet til økonomien. Mange arbejdede lange uger, så fritiden var dyrebar, og der blev sat pris på de små glæder: en biograftur, en is om sommeren eller en udflugt i naturen.
Fornøjelser var som regel noget, man sparet op til, og store udskejelser var sjældne. Opsparing var generelt en nødvendighed, hvis man ville have råd til lidt ekstra.
Det var almindeligt at lægge penge til side i sparegrisen eller på en opsparingskonto, selvom det ofte kun var små beløb ad gangen. At kunne købe noget større—som en cykel, et radioapparat eller en sommerferie ved stranden—var noget, der krævede tålmodighed og omtanke, og glæden ved at opnå det sparede op til var derfor tilsvarende større.
Når pengene skiftede værdi: Inflation og økonomiske spring
Gennem tiden har pengenes værdi ændret sig markant, og inflation har spillet en afgørende rolle i denne udvikling. I perioder med høj inflation steg priserne på alt fra mad til bolig hurtigt, mens lønningerne ofte ikke kunne følge med i samme tempo.
Det betød, at en femkrone i dine bedsteforældres ungdom rakte langt længere, end hvad den ville gøre i dag. Særligt under og efter krige, samt under økonomiske kriser, kunne man opleve store økonomiske spring, hvor opsparinger pludselig mistede værdi, og almindelige forbrugere måtte omstille sig til en ny økonomisk virkelighed.
Mange måtte lære at spare på ressourcerne eller finde nye måder at få pengene til at strække længere, når løn og priser ikke længere fulgtes ad. Derfor var det ikke bare, hvor mange penge man havde, men hvornår og hvordan man brugte dem, der i høj grad afgjorde familiens levestandard.