For mange unge føles opsparing som noget, der hører fremtiden til – noget, man først behøver at tænke på, når voksenlivet for alvor begynder. Men hvorfor starter så mange unge med at spare op så sent? På trods af gode råd fra alle sider og gentagne kampagner om økonomisk ansvarlighed, viser undersøgelser, at mange unge udskyder opsparing til langt op i 20’erne. Det kan have konsekvenser for både økonomisk tryghed og muligheder senere i livet.
Artiklen her dykker ned i de mange faktorer, der spiller ind, når unge fravælger eller udskyder opsparing. Det handler ikke kun om økonomisk viden, men også om kulturelle forventninger, sociale medier og forbrugsvaner, forældrenes rolle samt de barrierer, der findes i forhold til finansielle produkter. Samtidig ser vi på, hvordan vi som samfund kan skabe bedre rammer og motivation for, at flere unge kommer godt fra start med deres opsparing.
Økonomisk selvtillid og viden: Hvad mangler de unge?
Mange unge oplever usikkerhed, når det kommer til økonomi og opsparing, og manglen på økonomisk selvtillid kan være en afgørende barriere for at komme i gang. Ofte handler det ikke kun om at have penge til overs, men om at forstå, hvordan man bedst prioriterer og planlægger sin økonomi.
Økonomisk viden, såsom forståelse for renter, budgetlægning og investeringsmuligheder, er for mange unge begrænset – både fordi det kun i begrænset omfang indgår i undervisningen, og fordi det kan virke uoverskueligt at sætte sig ind i på egen hånd.
Mange unge mangler derfor konkrete værktøjer og troen på, at de kan tage kontrol over deres økonomiske fremtid.
Dette kan føre til, at de udskyder at begynde at spare op, simpelthen fordi de ikke føler sig rustede til at træffe de rette valg. Med mere viden og øvelse kan selvtilliden styrkes, så flere unge tør tage de første skridt mod en solid opsparing.
Kultur, forbrug og sociale medier: Fristelser og forventninger
Nutidens unge vokser op i en digital tidsalder, hvor sociale medier og onlinekultur i høj grad former deres syn på forbrug og økonomi. På platforme som Instagram og TikTok præsenteres de konstant for billeder af luksus, nyeste mode og eksotiske rejser, der kan skabe en oplevelse af, at materielle goder er lig med succes og status.
Det kan føre til et øget forbrugspres, hvor mange unge føler, at de skal følge med for ikke at falde udenfor fællesskabet.
Samtidig fremstilles det at spare op sjældent som noget attraktivt eller spændende, men snarere som en begrænsning. Denne kultur, hvor øjeblikkelig tilfredsstillelse ofte vægtes højere end langsigtet økonomisk sikkerhed, kan være med til at skubbe opsparingen i baggrunden og gøre det sværere for unge at prioritere økonomisk ansvarlighed i hverdagen.
Forældrenes rolle og samfundets ansvar
Forældrene spiller en afgørende rolle i unges forhold til penge og opsparing. Gennem samtaler, gode eksempler og konkrete råd kan de være med til at give deres børn en forståelse for vigtigheden af at lægge penge til side – og ikke mindst, hvordan man gør det i praksis.
Mange unge oplever dog, at økonomi sjældent er et emne, der tales åbent om derhjemme, og det kan betyde, at de mangler de basale værktøjer og den nødvendige viden, når de selv får penge mellem hænderne.
På https://bkans.dk kan
du læse meget mere om Økonomi.
Samtidig har samfundet et ansvar for at understøtte og supplere forældrenes indsats, for eksempel gennem undervisning i privatøkonomi i skolen og ved at gøre information om opsparing let tilgængelig for unge. Når både familien og samfundet løfter i flok, øges chancen for, at flere unge får et sundt forhold til penge og starter med at spare op i tide.
Finansielle produkter: Tilgængelighed og barrierer
Finansielle produkter som opsparingskonti, investerings-apps og pensionsordninger er i dag mere teknologisk tilgængelige end nogensinde før, men det betyder ikke nødvendigvis, at de unge benytter sig af dem. Mange unge oplever, at det finansielle marked kan virke uoverskueligt og præget af komplicerede vilkår, der kræver en vis forhåndsviden og tillid til systemet.
Selvom de fleste banker tilbyder ungdomskonti og nem adgang til mobilbank, er det ofte kun de mest basale produkter, der præsenteres, og sjældent med fokus på langsigtet opsparing.
Investering og pensionsopsparing kræver ofte, at man aktivt opsøger information, træffer valg mellem forskellige risikoprofiler og forstår konsekvenserne af gebyrer og bindinger – noget mange unge finder uoverskueligt eller skræmmende. Desuden kan der være aldersgrænser og minimumsbeløb, som gør det svært at komme i gang, hvis man endnu ikke har en fast indkomst eller store beløb at lægge til side.
Digitale løsninger og fintech-virksomheder gør det lettere at oprette konti og investere små beløb, men samtidig kan det brede udvalg af produkter og apps også skabe forvirring og frygt for at vælge forkert.
Du kan læse mere om Økonomi på https://groen-soendag.dk.
Endelig spiller markedsføringen af finansielle produkter en rolle: Mange unge oplever, at rådgivning og information er rettet mod ældre voksne med større økonomisk råderum, hvilket kan føre til, at de ikke føler sig som en reel målgruppe. Alt i alt betyder det, at tilgængeligheden på overfladen skjuler en række barrierer – lige fra kompliceret information til strukturelle krav – som forhindrer mange unge i at tage de første skridt mod en stabil opsparing.
Veje til en tidligere opsparingskultur
En tidligere opsparingskultur blandt unge kræver en målrettet indsats på flere fronter. Først og fremmest bør økonomisk forståelse og viden om opsparing integreres langt tidligere i uddannelsessystemet. Mange unge stifter først bekendtskab med begreber som rente, investering og budgetlægning sent i deres skolegang, hvis overhovedet.
Ved at indføre praktisk orienteret økonomiundervisning allerede i folkeskolen, kan man ruste de unge til at træffe bedre valg – ikke bare i forhold til opsparing, men også generelt i deres økonomiske liv.
Forældre spiller også en central rolle, og derfor bør der skabes mere opmærksomhed omkring betydningen af at tale åbent om penge derhjemme. Det kan for eksempel være ved at gøre lommepenge til et pædagogisk redskab, hvor børn og unge lærer at forvalte små beløb, spare op til ønsker og forstå de konsekvenser, forbrug har.
Derudover kan banker og fintech-virksomheder bidrage med digitale løsninger, der gør det både nemt og motiverende for unge at spare op – for eksempel gennem apps, der visualiserer fremskridt og sætter mål.
Samtidig bør samfundet anerkende, at sociale normer og forventninger på blandt andet sociale medier påvirker unges forhold til penge.
En mere åben samtale om økonomi, hvor det ikke er skamfuldt at prioritere opsparing frem for forbrug, kan være med til at ændre kulturen. Endelig kan politiske tiltag som skattefordele ved unge-opsparing eller støtteordninger målrettet unge give et ekstra incitament til at komme tidligt i gang. At skabe en tidligere opsparingskultur kræver således både uddannelse, dialog, teknologiske løsninger og strukturelle incitamenter – og ikke mindst et opgør med forestillingen om, at opsparing mest er for voksne.